Lombjergefest tale
FESTTALE Lombjergefest 2015
Tak for ordet, men hvad siger man egentlig i en festtale? Og hvad
handler det overhovedet om, når vi er samlet her i Bøgegrotten til
Lombjergefest?
Jeg har besluttet, at jeg vil fremhæve tre ting.
 
1 For det første, det som jeg er blevet bedt om. At fremhæve, at vi i år
fejrer, at det er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret.
Og jo, det har noget at gøre med Lombjergefesten:
“Præmieskydning og folkefest”. Det var overskriften i Fyens
Stiftstidende den 10. juli 1866.
Noget lignende var ikke før set og det skabte megen furore. Allerede
ugen efter kom et kritisk modsvar i avisen skrevet af en kredsforstander
i Odense Amts Skytteforening:
“Skytteforeningerne er ikke dannede for at give medlemmerne lejlighed
til at more sig og slå gjækken løs - vi har haft folkefester nok i vort
land, tale har afløst tale, skål på skål er bleven drukken, nej i
skytterforeningerne bør fremfor alt den alvorlige side af sagen gribes
og fastholdes, det gælder viljens og styrkens udvikling til i farens stund
at værne om sit fædreland!”
I dag er det lige modsat. Vi undrer os over, at vore gymnastikforeninger
engang var så tæt forbundet med skydning.
Til gengæld tænker vi ikke over, at kvinder slet ikke var med dengang.
Først ved Lombjergefesten i 1909 var der 20 højskolepiger fra
Ryslinge, der fik lov at danse menuet under den gamle bøg og
højskolepiger, der fik lov at synge flerstemmigt under ledelse af
Thorvald Aagaard.
I 1914 inviterer hovedkredsen den kendte finske gymnastikpædagog
Elli Bjørksten til Ryslinge og måske det var det, der gjorde udslaget.
For pigernes vedkommende krævede det meget mod at vise sig frem.
Margrethe Hansen fra Gammelhave i Sødinge erindrer i 1970. Jeg
citerer: “Festen 1915 husker jeg særligt. Det var den første fest efter
krigsudbruddet i 1914. Pastor Rørdam indledte dagen med
morgenandagt og holdt en kort gribende tale … Vi var et hold fra
Sødinge ledet af Elisabeth Øyås. Vi havde bluser af ubleget lærred med
blå kanter om hals og håndled, samt sorte strømper og sko. De blå
todelte nederdele dækkede lige knæene. Vi skulle nok hurtigst mulig få
de lange skørter på efter opvisningen. Vi var temmelig generte over
vore lange ben. Tænk hvor forandret!” Slutter hun selv.
Vi må glæde os over, at Lombjergefesten her hundrede år senere ikke
bærer frygten for krig - og har plads til begge køn.
Selv står jeg her på vegne af mit embede som valgmenighedspræst i
Ryslinge. Det ville slet ikke kunne have kommet på tale dengang. Først
i 1948 bliver der kvindelige præster og i nogle sogne har de stadig ikke
haft en kvindelig præst til trods for, at halvdelen af alle præster i dag er
kvinder.
2 For det andet vil jeg gerne fremhæve, at vi er i det fri. Dengang var
der ikke andre muligheder, men i dag har vi haller til gymnastik. Vi
behøver ikke gå ud i det fri, men det er meget bedre for os at være
udenfor. Vi er ikke skabt til at være inde! Det er ikke altid vi gider ud,
men al forskning viser, at det er afstressende at være i det fri. Tillige er
det en helt anden oplevelse både for gymnaster og tilskuere at samles
på en plæne med sol og vind - også selvom det er med fare for regn.
I skal være glade for og stolte over, at I som nogle af de eneste fører
den gamle tradition videre.
 
3 Det tredje og sidste jeg vil fremhæve er gymnastikken og dens styrke.
Til hverdag gør vi meget ud af at bruge vore hoveder. Vi sidder på stole,
læser og tænker. Du kan dårligt blive uddannet til noget i dag, hvis ikke
du vil sidde ned og tænke.
Det er jo ikke godt i længden og derfor gør vi også meget ud af at
motionere. Vi løber, går i fitnesscenter, svømmer med mere. Her kan vi
få brugt vore kroppe.
“Mennesket er ingen abekat. Mennesket er et eksperiment at støv og
ånd”, som Grundtvig udtrykte det - og derfor er det ikke nok for os at
bruge hoved og krop. Der skal også være plads til ånd. Det er derfor vi
synger og derfor vi går i kirke.
Hoved, krop og hjerte kan vi kalde de tre dele, som vi har brug for at
aktivere. Se alt det kan gymnastikken på en gang gøre:
For at lave en serie, det være sig spring eller gymnastik, så skal du
bruge dit hoved til at lære serien udenad, du skal bruge din krop til at
udføre den og du skal bruge dit hjerte for at kunne gøre det i samme
pulsslag som resten af holdet. Hoved, krop og hjerte. Når vi forener de
tre, så bliver vi hele og kan føle fællesskabet med hinanden.
Jeg får lyst til at sige amen, men det er først i morgen det hører sig til.
Både læge, præst - og politiker burde ordinere alle at gå til gymnastik,
så måske jeg i stedet skulle spørge; om I har en ekstra plads på holdet?

Malene Rask Aastrup 
Præst i valgmenighedskirken i Ryslinge
1 Hovedkreds | Lise Lotte Liengaard | Sønderhave 3 | 5772 Kværndrup | Tlf.: 28902583 |llliengaard@gmail.com