Årsmøde 2018 » Årsmøde 2017 » Årsmøde referat 2017
Beretning 1. Hovedkreds/Midtfyns SGI&I for 2016
 
Da jeg i går sad og skulle få min beretning her til at hænge sammen faldt mit blik på et foldet halvkrøllet program, der lå slået op på den sidste af flere sange.
Jeg vil skåne jer for min skønsang og nøjes med at citere brudstykker fra sangen:
 
Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha´……..
 
Husker du de glæder som vi sammen fandt?
Husker du de tanker, som os sammen bandt?
 
………..Tror man, eller håber man, så skuffes man.
Livets viser drejer sig, man mødes og skilles.
 
Disse brudstykker er fra en gammel kendt sang med tekst af Børge og Arvid Müller og musik af Kai Normann Andersen, sunget først af Liva Weel i 1932 og siden af mange andre.
 
Senest sang jeg den selv i søndags i DR koncerthusets store koncertsal sammen med ca. 1500 andre. Vi var til ”Din danske sang”. En tilbagevendende begivenhed med DR-Pigekoret, deres chefdirigent Philip Faber, cellist Henrik Dam Thomsen samt en gæste- solovokalist – denne søndag var det Oh Land.
Man kan, når man tilmelder sig arrangementet være med til at stemme på en række sange og på den måde være medbestemmende over, hvad der skal synges. Det havde jeg nu ikke benyttet mig af.

Alle sangene denne søndag eftermiddag var ældre og et par nyere sange fra højskolesangbogen bortset fra denne citerede, som var valgt som afslutningsfællessang.

En kærlighedssang, der tilsyneladende ikke endte specielt lykkeligt.
 
Men tilbage til beretningen, som skulle skrives. Jeg sad adspredt og lod øjnene glide ned over teksten i sangen, mens jeg tænkte på pistolbaner og gymnastikopvisninger. Sang og foreningsliv flettede sig ind i hinanden. En kærlighedssang hvor alting brast – men det gjorde heller ikke spor, for minderne har man jo lov at ha´. Husker du de glæder, som vi sammen fandt – og husker du de tanker, som os sammen bandt?
 
Her fletter sang og foreningsliv sig for alvor ind i hinanden. Det er da muligt, at en eller anden forsmået bejler påstår, at det ikke gør noget, at det hele brast, hvis blot man har minderne. Det stiller vi os som foreningsmennesker ikke tilfredse med. Vi tillader os at stile højere – også selv om det hele braser – ind imellem.
 
Skal der renoveres skydebaner og bygges pistolbane, isoleres skydehus og renoveres her i opholdsstuen. Ja, det skal der – nej det skal der ikke.
 
Skal der laves mere gulv til Lombjergefesterne, eller skal vi nedlægge Lombjergefesten? Ja, det skal vi – nej det skal vi ikke.
 
Skal der bygges 15 meter bane? Ja, det skal der – nej det skal der ikke – lige nu.
 
Alting brast – nej det gjorde det ikke. Livets viser drejer sig ganske vist, og man mødes og skilles.
 
Husker du de glæder som vi sammen fandt og de tanker, som os sammen bandt.
Ja det gør vi bestemt. Hvis ikke vi frivillige huskede de timer, hvor det er sjovt, hvor vi ser frugten af de timer, der er hårdt knokkelarbejde, så gjorde vi det nok ikke. Hvis vi ikke finder et fællesskab, der binder os sammen, så giver det hele ingen mening, og vi finder noget andet at spilde vores tid på.
 
På nu tredje år arbejder vi på at indhente de endelige tilladelser og godkendelser, så vi kan påbegynde det reelle arbejde på at planlægge etape 1 i vores projekt ”Udvikling af skydebanen i Lombjerge”
 
Projektet omfatter renovering af allerede eksisterende anlæg samt skydehuset ude og inde.
 
Anlæg af en 25 meter pistolbane
 
Og som etape 3 en indendørs 15 meterbane med markeringsanlæg.
 
Vi tror på, at det nok skal lykkes for os. Forståeligt nok måske har nogen mistet troen og har forladt skuden.
 
3 år under vejs er ikke acceptabelt for de tilladelser og godkendelser, der er nødvendige.
 
I sidste års beretning nævnte jeg, at FMK havde forladt arbejdet med at få kommunens skytter til at enes om, hvilke baner, der skulle renoveres og som sådan overleve og hvilke, der skulle nedprioriteres. En under alle omstændigheder svær – måske umulig opgave for hvem vil være med til at begrave sin lokale forening?
 
 Derfor så det ud til, at vi ville kæmpe videre hver for sig. Og alligevel lykkedes det at snakke sammen her i området, så vi har en klar fornemmelse af, hvem der fremover kan blive brugere og samarbejdsparter her på stedet og under hvilke omstændigheder.
 
På et tidspunkt i foråret, hvor vi følte tingene køre særdeles meget i ring, blev vi overraskende inviteret til møde i kommunens fritids- og kulturudvalg.
Udvalget havde besluttet at hjælpe os på vej – give os en startpulje på 100,000 kr. Det er vi glade for, selv om vi ved, det ikke rækker langt. Det er et skulderklap til vores arbejde, et vink om, at der er en tro på, at vi har noget her, der kan bygges videre på.
 
Desværre skete der efter det tidlige formiddagsmøde en dejlig dag i maj, ikke meget mere. Der er rykket utallige gange for de sidste papirer – det fortæller Claus mere om.
Jeg har været i kontakt med Theis Bavnehøj, der lovede at gøre sit til, at vi havde nyt her i aften. Det er ikke lykkedes.
 
Nu skal der ske noget – ellers ender det med, at nogle af os end ikke kan synge…glemmer du så husker jeg…..
 
Et gammelt foreningsmenneske sagde for en del år siden til mig, da han mente, at tingene i det frivillige foreningsliv var blevet for komplicerede at håndtere….jeg er glad for, at jeg har været med, mens det var sjovt…..
 
Det skulle meget gerne blive ved med at være sjovt, så vi mærker, at vi har de samme tanker og drømme, der kan binde os sammen og skabe energi  - også selv om det ind imellem er op ad bakke.
 
Til slut vil jeg nævne nogle strøtanker i tilknytning til gymnastikken. Beretningen tager Jørgen sig af.
Jeg vil gerne opfordre til, at I i grupperne om lidt tænker højt og drøfter, hvad der er behov for, vi gør. Vi holder pause med vores børnefællestræning, som andre nu på allerbedste vis har taget over på. Ligeledes er fællestræningen for voksne nu udelukkende historie.


Er det muligvis atter tiden, vi etablerer nogle kurser. Er der ”kanoner”, vi sammen kan hente til Midtfyn enten som inspiratorer på kurser eller ved arrangementer, hvor der er publikum? Skal der udvikles ting på tværs – i Bøgegrotten eller hvor? Skal der samarbejdes med DGI, i så fald i hvilke sammenhænge?
 
Med min beretning for 2016 og nogle tanker for fremtiden, håber jeg, at jeg kan være med til at kaste energi i nogle arbejdsomme år. Der er i stadig højere grad brug for et sted, der kan samle fælles tanker og ideer og arbejde for idrætten her midt på Fyn.
 
Lise-Lotte Liengaard
Formand 
1 Hovedkreds | Lise Lotte Liengaard | Sønderhave 3 | 5772 Kværndrup | Tlf.: 62272561 | liengaard@mail.dk